Jeg er totalt typen, der skal vide alt på forhånd, planlægge alle detaljer. Bliver bekymret for det, jeg ikke ved.

På denne ferie har jeg gjort det modsatte. Ikke researchet lufthavnen vi landede i for at vide hvor man skal gå hen. Ikke tjekket detaljer om hotellet i forvejen. Accepteret at jeg først i morgen finder ud af, hvordan vi kommer hen, hvor vi skal på udflugt over middag I MORGEN.

Det føles lidt vildt

Replying to @asbjornn@expressional.social

@asbjornn @fyfor
Det er godt for hende.
Men da så sandelig også for mig.

Det er - for mig - en dum ting i livet ikke i det mindste i små doser at konfrontere de ting, der hæmmer en. Og det ER hæmmende at skulle tjekke alt så meget på forhånd, så jeg på ferien sidste år fx fik nogen til at beskrive gåturen fra terminal 3 i Kastrup til hotellet, der ligger i samme terminal.

For 3 år siden havde jeg ikke engang prøvet at rejse som den "ansvarlige voksne", så det er en proces for mig.

Replying to @MThaastrup@helvede.net

@asbjornn @fyfor Og jeg fandt jo faktisk de der TUI-folk i lufthavnen, der fik os videre til hotellet. Jeg HAR fundet ud af alt det med poolhåndklæder, hvordan deres all inclusive var skruet sammen og tokens for at få udleveret krus. Og jeg finder også ud af transporten i dag.

Mit nervesystem har protesteret, men jeg har løst det! Og næste gang protesterer det lidt mindre, fordi jeg nu ved, at det jo gik sidste gang alligevel.

Giver det mening?

Replying to @asbjornn@expressional.social

@asbjornn @fyfor Ja, okay. Jeg tror måske, at noget af det føltes mindre "farligt", fordi forældrene til en pige fra Michelles klasse har feriehus her. De har været her mange gange. Så selvom vi ikke lige har planlagt at se hinanden her (det gør vi rigeligt normalt, for vi bor 200 m fra hinanden), så KUNNE jeg altid ringe til moderen og blive "reddet" i deres lejede bil, hvis det var.